Navn og hjemsted
§1. stk. 1
Klubbens navn er Rykker Nu.
§1. stk. 2
Klubbens hjemsted er Danmark.
§1. stk. 3
Klubbens e-post adresse er postmaster@rykker.nu.
§1. stk. 3
Klubbens web adresse er rykker.nu.
Formål
§2. stk. 1
Det er klubbens formål at medlemmerne får spillet så meget
Dungeons & Dragons som muligt. Hvis det ikke er muligt at
spille Dungeons & Dragons spilles et andet spil.
§2. stk. 3
Der skal afholdes to årlige frokoster, en til påske og en til
jul. Medlemmerne skiftes til at lægge lokaler til. Medlemmet, der
lægger lokale til sørger for brød, smør, øl og snaps, de resterende
medlemmer har maden med.
Medlemmer
§3. stk. 1
Der optages kun nye medlemmer hvis eksisterende medlem melder sig
ud.
§3. stk. 2
Nye medlemmer kan foreslås af alle eksisterende medlemmer.
§3. stk. 3
Medlemmer betaler egne udgifter i forbindelse med arrangementer,
arrangeret af klubben.
§3. stk. 4
Medlemskontingentet er prisen for rykker.nu domænet plus e-post
adresser og web-hotel delt med antallet af medlemmer.
§3. stk. 5
Udmeldelse sker mundtligt ved et klubarrangement.
Generalforsamlingen
§4. stk. 1
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen samt
afstemninger.
§4. stk. 2
Generalforsamlingen mødes ordinært en gang årligt, til
julefrokosten.
§4. stk. 3
Generalforsamlingen består af klubbens medlemmer. Ikke-medlemmer
har ikke ret til at overvære generalforsamlingen.
§4. stk. 4
Bestyrelsen kan indbyde gæster til at overvære
generalforsamlingen. Indbudte gæster er dog uden stemmeret.
§4. stk. 5
Generalforsamlingen vælger 1 formand og 1 kasserer.
§4. stk.6
Generalforsamlingens dato bekendtgøres via e-post mindst en uge før
afholdelse.
§4. stk. 7
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde følgende
punkter:
- Åbning af generalforsamling af formand.
- Behandling af indkommende forslag.
- Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer.
- Eventuelt.
§4. stk. 8
Ved personvalg gælder følgende regler:
- Personvalg afgøres ved absolut flertal, evt. i flere afstemninger.
- Afstemninger sker ved håndsoprækning. Forlanger forsamlingen en skriftlig afstemning, skal
dette efterkommes, dersom mindst 1/4 af mødets deltagere anmoder derom.
§4. stk. 10
Ved andre afstamninger gælder følgende særlige regler:
Forslag om vedtægtsændringer vedtages med kvalificeret flertal på
mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§4. stk. 11
Forslag om klubbens opløsning kan kun behandles på en ekstraordinær
generalforsamling, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er til stede
på afstemningstidspunktet, og hvor forslaget om opløsning vedtages med
et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er færre
end halvdelen af medlemmerne til stede på afstemningstidspunktet,
indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget om
opløsning kan vedtages med absolut flertal af de afgivne stemmer
uanset antallet af tilstedeværende medlemmer.
§4. stk. 12
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og
skal indkaldes, hvis mindst 10 procent af medlemerne overfor
bestyrelsen fremsætter begrundet anmodning herom. Generalforsamlingen
skal afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er modtaget.
§4. stk. 13
Fristen for indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling er en
uge.
Bestyrelsen
§5. stk. 1
Bestyrelsen, der består af 2 medlemmer, er klubbens højeste
myndighed mellem generalforsamlingerne.
§5. stk. 2
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 er
tilstedeværende.
§5. stk. 3
Bestyrelsen mødes efter behov.
§5. stk. 4
Bestyrelsen leder klubben i overensstemmelse med nærværende
vedtægter og beslutninger. Den har med disse begrænsninger myndighed
til at handle på klubbens vegne, og i klubbens interesse. Bestyrelsen
er ansvarlig for klubbens økonomi, dog uden at hæfte personligt, for
eventuel gæld.
§5. stk. 5
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg. I så fald skal bestyrelsen
udarbejde et kommissorium for udvalgets arbejde og tage stilling til
udvalgsarbejdets tidsmæssige udstrækning og økonomi.
§5. stk. 6
Personvalg afgøres ved absolut flertal, eventuelt i flere
valgrunder.
§5. stk. 7
Ekstraordinært bestyrelsesmøde indkaldes hvis et bestyrelsesmedlem
fremsætter begrundet anmodning herom til formanden. Ekstraordinært
bestyrelsesmøde skal afholdes senest en uge efter, at anmodningen
herom er modtaget af formanden.
Udvalg
§6. stk. 1
Udvalgene skal behandle og komme med forslag om emner under
udvalgenes sagsområder i overensstemmelse med deres kommissorier.
Økonomi
§7. stk. 1
Klubben er non-profit, dog kan penge opkræves ved specielle
arrangementer til dækning af udgifter i forbindelse ved
arrangementet.
Opløsning af klubben
§8. stk. 1
Beslutning om opløsning af klubbenen kan kun træffes på en
ekstraordinær generalforsamling, der er indkaldt med dette punkt på
dagsordenen.
§8. stk. 2
Denne ekstraordinære generalforsamling er kun beslutningsdygtig,
hvis mere end halvdelen af alle medlemmer er til stede på
afstemningstidspunktet.
§8. stk. 3
Et forslag om opløsning kan kun vedtages med kvalificeret flertal
på mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§8. stk. 4
Er færre end halvdelen af medlemmerne til stede på
afstemningstidspunktet, indkaldes til ny ekstraordinær
generalforsamling, hvor forslaget om opløsning kan vedtages med
absolut flertal af de afgivne stemmer uanset antallet af
tilstedeværende medlemmer.
§8. stk. 5
Ved opløsning af klubben tilfalder evt. aktiver medlemmerne.
Datering
§9. stk. 1
Ovenstående lovforslag er vedtaget på Rykker Nu’s stiftende
generalforsamling den 25/11/2000.